20.000 kr til Indutrielt Teknologicenter og ITC Division skal hjælpe os med at tiltrække flere lærlinge til industrien.

Andelskassen har en lokallånspulje hvor de, hver gang der optages et lokallån i f.eks. hus eller bil, tilføjer 1000 kr og én gang årligt giver et beløb til gode lokale formål.
Og denne gang var det altså os, her i Indutrielt Teknologicenter, der var så heldige at modtage et flot sponsorat på 20.000kr.

 

Med de 20.000 kr får vi muligheden for at arbejde videre med planen om at afholde e-sportsarrangementer, som skal tiltrække de unge mennesker og med tiden åbne deres øjne for det, at komme i lære i industrien. I dag er en uddannelse som f.eks. smed, en meget teknisk uddannelse som også indebærer arbejde med bl.a. computer og derfor ser vi en klar forbindelse mellem e-sport og arbejdet i industrien.

Derudover skal nogle af pengene også gå til vores nystartede e-sports hold, ITC Division, som konkurrerer i spillet Counter Strike Global Offensive (CS:GO).  Holdet har netop afsluttet deres første turnering fra d. 6-8 april, hvor det blev til en flot 2. plads ved T-Lan, hvilket vi er meget stolte af.

Da filialdirektør i Andelskassen i Skjern, Otto Vendelbo, var forbi Industrielt Teknologicenter, benyttede han sig af muligheden for at afprøve vores bil- og flysimulatorer. På billedet herunder, er han højt over skyerne i flysimulatoren.

Vi vil gerne, her fra Industrielt Teknologicenter, sige mange tak for det flotte sponsorat og er glade for at Andelskassen kan se mulighederne i det, der laves her i huset. Vi ser meget frem til det videre arbejde med e-sportsarrangementerne og ITC Division.